Lige nu: 35 netudviklingsplaner i høring
Lokale elnetselskaber offentliggør dialogredskab om milliardinvesteringer. Netudviklingsplanerne er øjebliksbilleder fra en virkelighed under hastig forandring som følge af elektrificeringen af det danske samfund.
35 elnetselskaber fra A til Z – eller i praksis fra Cerius til Aal El-Net – har indleveret netudviklingsplaner til Forsyningstilsynet, der har sendt planerne i høring frem til 1. maj 2024. Eventuelle bemærkninger og kommentarer til netudviklingsplanerne skal sendes direkte til de pågældende elnetselskaber.
Samlet beskriver planerne investeringer i transformerstationer og kabler for et tocifret milliardbeløb over de næste ti år. Elektrificeringen af Danmark – og det øvrige Europa – kræver solid infrastruktur til at håndtere et markant øget elforbrug til transport, industri, opvarmning og andre formål.
De 35 planer bygger videre på erfaringerne fra en første runde, hvor meget få interessenter reagerede på det, der også er tænkt som et dialogredskab. I mellemtiden har Energistyrelsen og Green Power Denmark arbejdet videre med formatet.
– Vi har haft en god dialog med styrelsen om at gøre planerne mere værdiskabende for netselskaberne og for brugerne, men det er en svær øvelse at se 5-10 år frem. Virkeligheden forandrer sig hurtigt. Planerne kan være med til at skabe gennemsigtighed og dialog om aktuelle planer, påpeger viceadm. direktør Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark.
Nationale og lokale analyser
Netudviklingsplanerne er ikke juridisk bindende og giver alene et øjebliksbillede af det pågældende netområde. Altså et bedste bud baseret på Energistyrelsens analyseforudsætninger krydret med mere konkret, lokal viden fx på baggrund af dialog med kommuner, større lokale forbrugere, lokale fjernvarmeselskaber, erhvervsnetværk m.fl.
Planerne er tænkt som et værktøj, hvor for eksempel Energinet, kommuner, VE-udviklere, ladeoperatører, industrier og andre kan orientere sig om, hvad der kan komme til at ske på distributionsniveauet.
Præcisionen i planerne er efter alt at dømme stærkere på 50/60 kV-niveau, hvor der er relativt lange planlægningshorisonter, end på 10/15 kV og 0,4 kV, hvor ændringer i nettet typisk sker i løbet af få uger og måneder.
Kravet om at udarbejde netudviklingsplaner er indført på baggrund af EU’s eldirektiv og en bekendtgørelse fra Energistyrelsen. Arbejdsdelingen er, at Forsyningstilsynet offentliggør elnetselskabernes udkast til netudviklingsplaner og sender dem i høring. Efter høringen sender tilsynet planerne til kommentering hos Energistyrelsen og siden justeres og offentliggøres de endelige planer.
Fokus på fleksibilitet
En af tankerne fra el-direktivets side er, at elnetselskaberne skal beskrive deres behov for fleksibilitet, bl.a. så der kan indpasses meget mere vejrafhængig elproduktion fra vind og sol i det europæiske energisystem.
I nogle lande er batterier og andre lagringsløsninger ved at vinde indpas. I Danmark har tidsdifferentierede tariffer allerede skabt forbrugerfleksibilitet for eksempel i form af, at elbiler rykker deres opladning væk fra ’kogespidsen’ kl. 17-21 og i stedet oplader deres batterier om natten.
Også tilbud om ’begrænset netadgang’ for produktion og forbrug, hvor kunder på elnettet mod nedsat betaling ved nettilslutning accepterer lejlighedsvise afbrud, vinder frem som et middel til at ændre forbrugsmønstre. Begrænset netadgang skaber altså også grundlag for at udnytte det eksisterende net mere optimalt og at udskyde investeringer i nettet.
– Markedsbaserede fleksibilitetsydelser er stadig i en tidlig fase, men det er også noget, som både vi og myndighederne kigger på. Pilotprojekter er i vores optik det næste værktøj, elnetselskaberne skal teste. Sammen med markedsaktører og kunderne skal vi undersøge, om vi både kan flytte elektroner og kroner, for vi har en fælles interesse i, at fremtidens fleksibilitet implementeres mest omkostningseffektivt, siger Mette Rose Skaksen.
I høring frem til 1. maj
Netudviklingsplanerne skal – påpeger Forsyningstilsynet – skabe gennemsigtighed for markedsaktører om den fremtidige udvikling og behov og give interesserede markedsaktører bedre mulighed for bl.a. at levere fleksibilitetsydelser og dermed påvirke udviklingen i distributionsnettet. Det vil igen forbedre effektiviteten i driften og formindske og udskyde behovet for opgraderinger af kapaciteten.
Efter endt høring den 1. maj 2024 arbejder netselskabernes videre med planerne, så de kan præsentere de endelige planer sidst på året. Senest den 1. januar 2025 præsenteres de endelige planer samlet på Forsyningstilsynets hjemmeside.