Havnaturfonden kan bringe Danmark i front, hvis den indrettes rigtigt
Havnaturfonden bør prioritere forskning og dataindsamling af sameksistens mellem vindmøller og naturlivet i havet. Hastighed er afgørende, hvis Danmark skal følge med nabolande, som allerede er langt i arbejdet med samspil i Nordsøen.
Foto: Ørsted
I de kommende år skal opføres mange havvindmølleparker, som et vigtigt led i kampen for at bremse klimaforandringerne. Samtidig er der akut behov for at genoprette havets pressede økosystemer. Det er to af vor tids største kriser. Men hvis vi griber det rigtigt an, kan de løses i fællesskab, mener Green Power Denmark.
- Vindmølleparker kommer til at optage en større plads på havarealerne. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere og dygtigere til at skabe samspil med havnaturen. Havvindmøller er en reel mulighed for at skabe områder, hvor fisk og planter trives samtidig med, at vi sikrer omstillingen til vedvarende energi. Der er et stort ønske fra branchen om at bidrage, siger Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energiproduktion og internationalt samarbejde.
Sameksistens bliver en vigtig del af branchens licence to operate, når der skal opføres markant flere havvindmøller i Danmark, bl.a. via de aktuelle havvindsudbud om minimum 6 GW.
Derfor er det også positivt, at forligskredsen via Grøn Fond har afsat statslige midler til Havnaturfonden frem til 2030. Det er et vigtigt skridt i retning af et sundere havmiljø, som samtidig giver mulighed for at styrke konkurrenceevnen for den danske havvindsindustri på kvalitative kriterier som biodiversitet.
Green Power Denmark glæder sig over, at den politiske aftale om Grøn Fond sikrer statslig finansiering af Havnaturfonden frem til 2030.
Dataindsamling er højprioritet
Green Power Denmark er sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav kommet med anbefalinger til, hvordan Havnaturfondens arkitektur bør se ud for at imødekomme behovet for mere viden om sameksistens mellem havvind og biodiversitet samt naturgenopretning.
- Det er vigtigt, at Havnaturfonden prioriterer forskning og dataindsamling i sameksistens, så Danmark kan følge med i kapløbet om at finde de bedste løsninger til at udvikle havvind. Vi mangler fortsat at blive klogere på hvilke virkemidler, der giver den bedste værdi på havbunden. Derfor skal vi sætte tiltag i gang, teste og samle viden, siger Camilla Holbech.
Et bedre vidensgrundlag vil hjælpe udviklere af havvind med at navigere i arbejdet med sameksistens og naturgenopretning, når der etableres vedvarende energi. Der foregår allerede enkelte initiativer i forbindelse med udvikling af havvindmølleparker, men det er fortsat uklart hvilke metoder, der har den største effekt.
- Vi anbefaler, at man prioriterer at samle, indsamle og opbevare data, og at man igangsætter arbejdet hurtigst muligt. Havnaturfonden vil kunne bidrage til dataindsamling om de miljømæssige påvirkninger allerede ved de kommende havvindudbud. Det kan skabe et vigtigt grundlag for, hvordan vi skal indrette udbudsrammerne ved fremtidige havvindmølleparker. Jo mere viden, vi har, desto bedre kan vi gøre sameksistens med havnatur til et målbart konkurrenceparameter, siger Camilla Holbech.
1 milliard til hollandsk havnatur
Flere andre europæiske lande har allerede intensiveret arbejdet med samtænke havvind og havnatur i udbygningen af vedvarende energi. Det gælder ikke mindst for landene omkring Nordsøen, hvor der frem mod 2050 skal opføres minimum 300 GW havvind.
Senest kunne den hollandske regering i slutningen af februar annoncere et nyt program, der skal tilgodese havvindmiljøet i Nordsøen med intet mindre 150 millioner euro – cirka en milliard danske kroner. Det såkaldte ’North Sea Nature Enhancement’-program skal blandt andet forbedre naturen i Nordsøen i og omkring havvindmøllerparkerne med henblik på at opnå en sund, robust og naturskøn Nordsø i samarbejde med havvindsudviklerne.
- Flere af vores nabolande er langt foran os i arbejdet med sameksistens. Hvis vi i Danmark gerne vil være med i front, er det vigtigt, at vi tager opgaven på os, både nu og på den lange bane. Udbygningen af havvind kommer til at fortsætte i årtier, og naturgenopretning kræver en lang og vedholden indsats, hvis vi skal se varige resultater. Derfor anbefaler vi, at man gør Havnaturfondens finansiering permanent, så initiativerne kan fortsætte efter 2030, siger hun.
Energiø i naturinkluderende design
45 km ud fra den belgiske kyst er byggeriet af verdens første energiø i fuld gang. Sammen med en række eksperter har den byggeansvarlige TSO, Elia, udviklet en række konkrete initiativer, der skal medvirke til at platformen bygges i et ’naturinkluderende design,’ både oven vande og under havets overflade. Havmiljøet er tænkt ind i både design- og konstruktionsfasen af energiøen bl.a. med henblik på at samle data og give ’best practice’ eksempler til fremtidige projekter.
Konkret betyder det, at der på øens fire hjørner installeres reliefpaneler, som giver mindre havorganismer mulighed for at fæstne sig samt ly og føde til mindre fisk. På den øvre del af øens konstruktion installeres longlines med østerskurve, der skal bidrage til fremkomsten af østersrev, mens der på havbunden bl.a. placeres større stenblokke, der skal skabe et attraktivt miljø for andre af havets organismer.
Også i den skotske del af Nordsøen, hvor der efter planen skal opføres mellem 8-11 GW havvind i 2030, er der flere igangværende initiativer. Bl.a. har en bred sammenslutning af konkurrerende udviklere, herunder Vattenfall, CIP og BP, sidste år gennemført en digital luftundersøgelse, som skulle dokumentere adfærdsmønstret hos flere end 75.000 fugle.
- Vi ser flere og flere eksempler på, at aktører arbejder bredt sammen, selvom biodiversitet også er et internt konkurrenceparameter. Fugle, fisk og andre organismer går ikke op i landegrænser eller koncessionsområder. Derfor giver fælles initiativer langt bedre forudsætninger for at måle, dokumentere og samle data, siger Camilla Holbech.
Sameksistens i danske farvande
Enkelte virksomheder og universiteter herhjemme er påbegyndt arbejdet med biodiversitet nær havvindmølleparker, som kan danne grobund for Havnaturfondens videre arbejde.
Det gælder bl.a. projektet Win@Sea, hvor en række af de danske universiteter udforsker muligheden for at samtænke produktionen af grøn strøm, bæredygtige muslinger og tang til fødevareproduktion ved energiselskabet Vattenfalls havvindmøllepark, Kriegers Flak.
Et andet af de igangværende projekter finder sted på havbunden mellem vindmøllerne ved Anholt Vindmøllepark. Sammen med WWF Verdensnaturfonden undersøger Ørsted, hvordan 3D-printede rev kan gavne biodiversiteten i Kattegat. Det skal særligt tilgodese torskebestanden, som er historisk lav i danske farvande.
I de hollandske udbud af havvindmølleparker er det et krav, at udviklerne sikrer plads til fugle, fisk og planter omkring møllerne...
