Kan det betale sig at flytte sit elforbrug?

Fra 1. januar 2023 er nye tariffer for transport af el med til at belønne fleksible forbrugere og reducere behovet for nye investeringer i elnettet. Sammen med de svingende priser på selve strømmen skal de nye transporttariffer med større prisforskelle over døgnet være med til at opmuntre os til at tænke over, hvornår vi bruger strøm.

betaling af regning med kreditkort

Aconto er meget udbredt på energimarkedet. Læs om afregningsmetoden og alternativet, der er en bagudrettet afregning.

I takt med at energiforbruget i Danmark bliver mere grønt og mere elektrisk, stilles der nye krav til det kollektive elnet. Nettet står foran betydelige investeringer for at understøtte elektrificeringen. Netselskaberne opdaterer derfor deres tarifstruktur for at give stærkere incitamenter til, at kunderne overvejer, hvornår de har brug for at trække på elnettet.

Det sker ved mere differentierede tidstariffer, som skal anspore kunderne til i højere grad at udnytte elnettet, når der er fri kapacitet, og overveje om de kan skrue lidt ned for forbruget, når der er mest tryk på nettet.

De knap 40 danske elnetselskaber, der driver nettets lande- og villaveje (distributionsnettet), har af flere omgange indført tariffer, der gør elforbrug billigere på tidspunkter med mindre trængsel i elnettet og dyrere i den såkaldte ’kogespids’, hvor nettet bruges mest. Den såkaldte Tarifmodel 3.0 med mere differentierede tidstariffer er et naturligt næste skridt.

Over året medfører den nye tarifstruktur samlet set ikke en højere betaling fra elkunderne. Tariffernes niveau ventes dog i en periode at ligge højere end normalt. Dette er på grund af markant øgede omkostninger til nettab som følge af de højere elpriser, og har ikke noget med Tarifmodel 3.0 at gøre.

Transformerstation ved Hoager Vindmøllepark (NOE Net)
NETTAB

Nettab for knap fire procent i luftledninger, kabler og transformere skal indkøbes på det frie marked efter udbud. Mere energieffektive...

Natten er billigst

Den nye mere varierende tarifstruktur retter sig primært imod det nye elforbrug, der nemmest kan flyttes uden at gribe ind i hverdagen hos de danske husholdninger. Det gælder fx opladning af elbiler og brug af varmepumper. Men kan kunderne også flytte en del af det konventionelle elforbrug som opvask og tøjvask væk fra den travleste periode til fx om natten, er der lidt penge at spare.

De første netselskaber har taget Tarifmodel 3.0 i brug fra 1. januar 2023. Flere netselskaber forventes at følge i løbet af 2023. Tarifmodel 3.0 er udviklet i regi af Green Power Denmark og indebærer tre perioder på et døgn med forskellige tariffer for almindelige husholdninger. Modellen er godkendt af Forsyningstilsynet. De tre perioder er:

  1. Lavlast fra kl. 24-06 (billigst/mindst trængsel)
  2. Højlast fra kl. 06-17 og kl. 21-24
  3. Spidslast fra kl. 17-21 (dyrest/mest trængsel) 

Tarifferne i højlast og spidslast vil i øvrigt være lavere i sommerhalvåret, hvor der typisk er mere ledig kapacitet i nettet.

Som privat elforbruger skal du besøge dit lokale netselskab for at se de konkrete tariffer, der gælder for dig.

➤  Find dit netselskab

Nye priser skal spare udbygninger

I takt med udfasningen af fossile brændstoffer og elektrificeringen af energiforbruget bliver der behov for meget mere elnet. Forventningen er, at den nye tarifmodel kan tage spidsen af investeringsbehovet, ved at anspore kunderne til at benytte det eksisterende net mere effektivt.

I alt forventes danske elnetselskaber at skulle investere et betydeligt tocifret milliardbeløb frem mod 2030. Jo mere forbrug kunderne vælger at flytte til fx natten, jo lavere bliver dette investeringsbehov.

Da elnetselskaber er regulerede virksomheder, er der loft over deres tilladte indtægter. Overgangen til nye og mere varierende tariffer betyder derfor ikke i sig selv, at netselskaberne opkræver flere penge. Omlægningen af tarifferne har til formål at belønne fleksible kunder, der er med til at mindske behovet for udbygning af elnettet. Samtidig bærer de ikke-fleksible kunder den netomkostning, de giver anledning til.

Fra tarifmodel 2.0 til 3.0

Indtil videre benytter langt de fleste netselskaber i Danmark Tarifmodel 2.0, der indeholder perioderne ’lavlast’ og ’spidslast’. Her er spidslast defineret som tidsrummet fra kl. 17-20 i vinterhalvåret.

Tarifmodel 3.0 forventes i løbet af 2023 at erstatte Tarifmodel 2.0 i de fleste netselskaber.

Opladning af elbil
TARIFMODEL 3.0

Fra nytår kan man flere steder spare næsten 90 procent på at bruge en kilowatt-time om natten frem for i den dyre ’kogespids’. Sammen...

Transformerstation ved Hoager Vindmøllepark (NOE Net)
NETTAB

Nettab for knap fire procent i luftledninger, kabler og transformere skal indkøbes på det frie marked efter udbud. Mere energieffektive...

Gasflamme

Krigen om Europas gasforsyning er den altoverskyggende årsag til de høje energipriser i 2022 og sætter fortsat sine spor i 2023. Men flere faktorer spiller ind, og perioden har været præget af både store prisstigninger og fald. Her giver vi dig svar...

Energipris

Markedsprisen på el i Danmark har historisk set været blandt de laveste priser i Europa, mens vi har en af Europas højeste afgifter på el.

betaling af regning med kreditkort

Aconto er meget udbredt på energimarkedet. Læs om afregningsmetoden og alternativet, der er en bagudrettet afregning.

Radiator

Alle danskere rammes af de stigende energipriser. Afhængig af dit forbrug, valg af opvarmningsform og dit valg af produkt fra din energihandler vil prisen variere. Vi har regnet på, hvad de stigende energipriser kan betyde for din elregning og...

Vasketøj på tørresnor

Et mindre forbrug er den bedste måde til at spare på energien og gøre energiregningen mindre. Mange danskere har allerede energieffektive apparater, så det kan være svært at spare meget - men måske du har vaner, der kan blive bedre?

Penge

Det danske elmarked er præget af høj konkurrence, stor valgfrihed og generelt lave priser (uden afgifter). Du bestemmer selv, hvor du køber din strøm, og om du vil have fast eller variabel pris.

Frit elmarked

Som privat elforbruger har man i Danmark frit valg af elleverandør og markedet er præget af stor konkurrence. Ifølge forsyningstilsynets seneste opgørelse skifter 8 % af forbrugerne årligt elleverandør - også kaldet elhandler.

Søkabel

Strøm bliver importeret og eksporteret ligesom andre varer. Priserne bliver fastsat på en elbørs, hvor elproducenter og elhandlere fra flere lande melder ind.

Solceller og får

Elpriserne er steget, men det ændrer ikke ved, at vi skal have elektrificeret vores samfund. El er nemlig mere energieffektivt end fossile brændsler, og vejen til at vi når vores klimamål. Og mens elprisen er steget, så er prisen på gas steget endnu...