Høringssvar

Høringssvar om effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.

Green Power Denmark håber, at lovforslaget vil have en mærkbar effekt på udbygningen af vedvarende energi (VE) i Danmark, eftersom en smidig og effektiv klageproces er afgørende for, at vi kommer i mål med vores nationale klimamål.

Green Power Denmark så gerne, at lovforslaget blev udvidet til at omfatte energiforbrugende anlæg, som er integreret med en VE-produktion via en direkte linje og specifikt Power-to-X anlæg.

Set i lyset af den mangelfulde udbygning af VE på land i 2023, og med Danmarks mål om at firedoble produktionen fra VE på land inden 2030 in mente, opfordrer Green Power Denmark til, at der indføres yderligere accelererende tiltag.   

Konkret foreslår Green Power Denmark, at der fremadrettet kun må være ét klagevindue per VE-projekt, afklaring af alle klagepunkter inden eventuel hjemvisning til fornyet behandling, og det bliver gjort muligt at benytte supplerende miljøvurderinger.

Nyheder direkte i din indbakke?

Kontakt

Martin Voergaard

Martin Voergaard

Konsulent
25 29 19 98