’Vi kan levere, men vi er nødt til at se projekterne’

Havvind udgør en central del af et europæisk energisystem baseret på vedvarende energi. Danmark har sammen med Tyskland, Belgien og Holland ført an samarbejdet om at gøre Nordsøen til en strømkilde, der kan forsyne store dele af forbruget i Europa.

Med Oostende-deklarationen i 2023 blev ambitionerne hævet yderligere med deltagelse fra Frankrig, Storbritannien, Irland, Norge og Luxembourg. Det resulterede i en fælles målsætning om minimum 300 GW installeret offshore vindkapacitet i 2050.

Med andre ord er visionen er klar: Nordsøen skal være Europas knudepunkt for grøn energi.

Men hverken målsætninger, deklarationer eller visioner om vindmølleparker er det samme som faktiske vindmølleparker. Sådan lød det klare budskab fra Morten Dyrholm, vicedirektør i Vestas, på WindEurope-konferencens ministerdebat om havvind.

Ifølge Vestas-direktøren er der brug for, at vi i højere grad minder hinanden om det endelige mål. At minimere udledningen af drivhusgasser og sikre mere grøn strøm til et elektrificeret Europa.

Derfor efterlyser han mere fokus på tempo i den europæiske udbygning. For de nuværende udbudsdesign gambler med de europæiske klimamål, påpeger han.

- Hastighed er afgørende. Vi har ikke tiden. Hvis vi skal tage hånd om udfordringerne, har vi brug for at se vindmølleprojekter på havet så hurtigt som muligt. Hvis vi kigger rundt i Europa, så favoriserer udbudsprocesserne ikke tempo. I mange tilfælde favoriserer de stadig kapital. Eller at tage pengene ud af vindindustrien og ned i statskasserne, siger han.

Produktionskapacitet og flaskehalse har ligeledes været et hyppigt samtaleemne på WindEurope-konferencen, og Morten Dyrholm hæfter sig således også ved spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at levere nok vindmøller til de mange europæiske vindambitioner, som efter planen skal indfries inden for en kort årrække.

Men svaret er enkelt, mener han.

- For os er det en simpel beregning. Hvis vi kan se projekterne, har klare præmisser for beregningerne og har ordrer i bøgerne, kan vi levere. Det er ikke sværere end det. Vi vil selvfølgelig gerne bygge det i Europa, og vi er klar til at investere. Vi kan levere, men vi er nødt til at først kunne se projekterne, pointerer han.

Et særligt samarbejde

Hvis udbygningen i Nordsøen skal blive en succes, er der brug for at bringe fælles løsninger på bordet. Det gælder ikke mindst, når det kommer til udvikling af den infrastruktur, der skal muliggøre de store havvindsprojekter.

Derfor kunne Ørsted fredag annoncere et nyt samarbejde med den belgiske TSO, Elia, om en række konkrete forslag, der skal fremme udviklingen af hybridprojekter, der er kendetegnet ved at to eller flere lande forbindes med en havvindmøllepark.

Anbefalingerne berører blandt andet risikoallokeringen mellem TSO’er og udviklere, nye finansieringsmekanismer ved etablering af en Offshore Investment Bank samt øget koordinering og planlægning af infrastruktur mellem de pågældende lande.

Ifølge Ørsted og Elia vil tiltagene medvirke til, at Europa kan høste det fulde potentiale i Nordsøen ved mere effektivt at distribuere elektriciteten mellem medlemslandene.

- Når det er et spørgsmål om tid, har du brug for alle ved samme bord med nye former for samarbejde i værdikæden, så udfordringerne kan adresseres på en integreret og velovervejet måde. Hvis lande eller virksomheder betragter energiomstillingen som en mulighed for kun at kæmpe for deres egen del af kagen, vil vi meget hurtigt ende i et nulsumsspil, siger Olivia Breese, CEO for Europa & PtX i Ørsted.

Nordsøformandskab i danske hænder

Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard tog ligeledes del i debatten om udvikling af havvind i Nordsøen.

Han fremhævede blandt andet, at ’industrien skal spille aktivt med’ for at løfte samarbejdet om mere havvind i Nordsøen. Et samarbejde, som lige nu er under dansk formandskab og en del af drøftelserne i Bilbao.

En væsentlig opgave for Nordsøsamarbejdet går ifølge ministeren på at forberede den kommende EU-Kommission, som blandt andet skal tage stilling til diskussionen om 90 procent CO2-reduktion i 2040.

- Skal vi nå det, så skal der produceres rigtig meget energi. Derfor bruger vi Nordsøsamarbejdet til at få highlighted de problemstillinger, der skal løses for, at vi kan opnå en skalering af havvind, sådan at vi sikrer, at den kommende EU-Kommission begynder sit arbejde de rigtige steder, siger han.

- Det handler især om transparens for industrien i forhold til hvad og hvor, der skal bygges, og om at fjerne snubletråde med godkendelsesprocesser, fortæller han og fremhæver blandt andet havne, installationsfarttøjer og fabrikker, som risikerer at blive en mangelvare.

Han hæfter sig samtidig ved, at de lande, der har arealerne til havvind, ikke nødvendigvis kan aftage al den grønne strøm. Gevinster og omkostninger bør af den grund fordeles bredt i Europa. Derfor er der også i højere grad brug for at inddrage lande i samtalen, som ikke er direkte forbundet til Nordsøen.

- Fordelene ved produktion af elektricitet i Nordsøen gælder for hele Europa. Vi skal passe på, at diskussionen ikke kun bliver for Nordsølandene, for det vi kan bidrage med, har en større europæisk indvirkning. For at opbygge momentum for udbygningen bør vi i de strategiske drøftelser også invitere nogle af de centraleuropæiske lande med, som kommer til at mangle strøm i fremtiden, siger han.

11. april kan du høre meget mere om udviklingen i vindindustrien samt power-to-x, sol og energieffektivitet, når Green Power Denmark samler hele den danske energiindustri til årsmøde i København. Se programmet: